Hjertelig velkommen!
Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår.
Det er ikke muligt at leve sit liv uden at komme i nærkontakt med tab, sorg, sygdom, stress og uhåndterlige følelser. Det kan være, at noget er kørt fast eller er stivnet. Det kan være i sindet, som spejler sig i vores hverdagssituationer og igen i kroppen. Mit kendskab til energipsykologiens lovmæssigheder og min fyldte værktøjskasse fra kinesiologien hjælper til at finde det, der skal til, for at det fastlåste kan forvandles og komme i bevægelse. Vejen i en ny retning kan åbne sig.
Jeg understøtter dig i at forstå budskabet fra dine symptomer og stemninger. Derigennem kan uforløste konflikter finde deres ligevægt igen. Frygt kan overvindes, og du kan finde din kraft, så du kan omfavne dig selv og dit liv. Ud fra dette accepterende sted åbnes døren til bevægelse og forandring i den retning, som gør dig glad indeni. Det er altid en fryd at skabe et rum, der gør det muligt, let at erkende sig selv og sin livssituation fra en større indfaldsvinkel. Derved bliver der frigjort potentiale, der åbner vejen til sundhed og øjnene åbnes for muligheder.
Tilfredshed og blikket for livets rigdom udfolder sig, når vi bliver bevidste om det store sammenspil i livet. Livet mener det godt, intet er tilfældigt og alt sker i en god mening. Det er vores højeste lysende selv, der bag sløret forsøger at guide os igennem livet.
Du har alle svar inden i dig. Jeg ledsager dig gerne i at finde din egen sandhed med respekt, indføling, klarhed, humør og glæde. Der er en mening med, at du er den, du er – og dit væsen er værdifuldt og kostbart.
Alle, der ønsker sig kropslig og sjælelig sundhed, og alle dem, som er åben for forandringer og dem, der har lyst til at genfinde deres store potentiale, er velkomne til konsultation i min klinik og på mine kurser.
Rigtig god fornøjelse med at læse mine sider.
Birgit Clausen Bilde