Kinesiologi

Kinesiologien ser mennesket som en enhed bestående af krop, følelser og tanker. Det betyder konkret:

Det, vi tænker og føler, har indvirkning på vores kropslige velbehag. Omvendt har den kropslige tilstand indflydelse på vores psyke. Kinesiologi er en blid, helhedsorienteret behandlingsform, der har til sigte at skabe balance i kroppen.
Sundhed for alt levende er afhængig af, at livsenergien i kroppen flyder frit og harmonisk i vore energibaner, også kaldet meridiansystemet.
På denne måde forøges vores velvære, og vi oplever mere livsglæde.

Ved hjælp af muskeltesten finder vi ud af, om energien er blokeret, og hvad vi kan gøre, for at den kan strømme frit igen.

En helhedsorienteret kinesiologisk rådgivning, hvor jeg tilgodeser kroppen, tankerne og følelserne, giver dig mere overskud til at klare ellers vanskelige situationer. Du får større forståelse og bevidsthed omkring dit problem. Det, vi i starten ser som en stor modstand eller begrænsning, kan vi ofte senere se som en mulighed for noget positivt, når vi har fået indsigt.

Forskellige kinesiologiske afbalanceringsteknikker stimulerer de selvhelbredende kræfter du har.

Kinesiologien forbinder den flere tusind år gamle viden fra den traditionelle kinesiske medicin med de nyeste videnskabelige erkendelser som for eksempel fra hjerneforskningen og stressreaktioner.

Gode forudsætninger

Forudsætningen for at samarbejdet mellem kinesiologen og klienten bliver godt er, at klienten af egen vilje beslutter sig, for at forandre noget i sit liv.
I mit arbejde ser jeg ofte, hvor mange muligheder hver enkelt af os har for at lede vores liv i ønskværdige baner. Forudsætningen er, at vi erkender vore fastgroede mønstre og adfærd. Her igennem kan vi forandre dem.
Kinesiologien er et værdifuldt værktøj, for at kunne forestå sig selv, andre og livet lidt bedre.

Ethvert problem bærer en gave i sin hånd.

“Vi har bestandigt at gøre med fantastiske muligheder, som har forklædt sig på en brillant måde i uløste problemer.”
John Gardner

Forandrer jeg mine tanker, mine holdninger og mine følelser, vil det have en positiv indvirkning på min krop.

“Om du tror, at noget lykkes for dig eller ej – du har altid ret.”
Henry Ford

Holistisk menneskesyn

Mennesket er en helhed bestående af krop, sjæl og ånd.
En kinesiologisk rådgivning tilgodeser både psyken (tanker og følelser), kroppen (muskler, væv, knogler o.s.v) og stofskifte (kosten, vitaminer, mineraler og andet).

Muskeltest

Ordet kinesiologi er græsk og betyder “læren om bevægelse”. Det hentyder til musklerne, som udfører bevægelser.
I kinesiologien bruger vi musklerne som et måleinstrument for mulige blokader. Vore muskelreaktioner viser os, om der er ubalancer. Desuden kan vi ved hjælp af muskeltesten få oplysning om, hvilke forskellige afbalanceringsteknikker, kroppen har brug for. Klientens underbevidsthed fortæller kinesiologen via muskeltesten, hvad der skal arbejdes med.

Modsat de fleste psykoterapier nærmer klienten sig ikke problemet ved hjælp af associationer eller erindringer, men derimod kropsligt, det vil sige via muskelspændinger. Muskeltesten afslører følelsesmæssige ubalancer eller forstyrrende tanker, stofskifte-ubalancer (ubalancer, der hentyder til kosten) og strukturelle ubalancer (skelet, muskler, sener o.s.v ).

Energibaner

Alle levende væsener har mange usynlige energibaner, som også kaldes meridianer. Hver meridian forsyner bestemte organer, nerver og væv i kroppen med energi. Er der blokader i meridianerne, får organer, væv og nerver for lidt energi, og der bliver skabt en grobund for utilpashed, disharmoni, utilfredshed, ubehag, sygdom osv.
Der ligger bestemte punkter, nemlig akupunkturpunkter på energibanerne. Ved hjælp af massage på disse punkter kan energien igen stimuleres til at flyde uhindret.